Elevernes undervisningsmiljø
Vurdering og handleplan for Rygaards Skoles
danske og internationale afdelinger 2006


Det fysiske undervisningsmiljø
Rygaards Skole skal være et sted, som er indrettet og vedligeholdt på en måde så eleverne ikke kommer til skade eller bliver syge af at opholde sig der.

Alle skolens lokaler bliver undersøgt inden sommer 2007. Personalets APV bliver revideret og alle skolens lokaler bliver undersøgt i den forbindelse. Bogen ”Klokken Ringer” bliver brugt til gennemgangen.
Renovering af de gamle klasselokaler i hovedbygningen fortsætter, og tre til (114, 119 og 120) bliver renoveret i løbet af sommer 2007.
Elevrådet har arbejdet med temaet ansvarlighed over for skolens bygninger og ejendele. Dette arbejde fortsætter.

Handlingsplan for det videre forløb:
- Inden jul 2007 skal der laves en ny undersøgelse i klasselokalerne, som udelukkende besvares af eleverne. Spørgeskemaer skal laves både på dansk og på engelsk. Spørgeskemaer til de mindste klasser skal besvares i samarbejde med læreren, og der bruges et ”smileysystem” for at gøre det nemmere for de små at svare.
- Vedligeholdelse og istandsættelse fortsætter som hidtil, ved brug af det ny system for eleverne til anmeldelse af skader i klasselokalerne.


Det psykiske undervisningsmiljø
Alle elever på Rygaards Skole skal være glade for at gå i skole. Der skal være gensidig respekt og tolerance. Der skal være tilstrækkeligt med udfordringer og medindflydelse.

Skolen har lavet en antimobningspolitik, som kan ses på hjemmesiden. Der er lavet et udvalg bestående af forældre og repræsentanter fra ledelsen, som sammen arbejder med handleplaner for trivsel. I indskolingen arbejdes der med Trin for Trin, der har til formål at indlære børn handlemuligheder i konfliktsituationer.
Alle klasser har fået lavet en fælles årsplan og dermed er det gjort mere tydeligt for eleverne, hvad der sker i årets løb.

Handlingsplan for det videre forløb:
- Der arbejdes fortsat med emnet mobning/trivsel.
- Der skal laves en ny trivselsundersøgelse inden sommer 2007.


Det æstetiske undervisningsmiljø
Rygaards Skole skal være et inspirerende miljø, hvor eleverne får lyst til at lære, og hvor der er pænt og rart at være.

Nu har de fleste af skolens klasselokaler fået nye rullegardiner, og opslagstavlerne er blevet skiftet ud. . Der er lavet en udvidet arbejdsbeskrivelse for duksearbejdet, hvor duksene er med til at holde styr på standarden og inventar i klassen.
Der er løbende udstillinger af elevarbejde ved skolens hovedindgang.

Handlingsplan for det videre forløb:
- I samarbejde med elevrådet skal der arbejdes for større forståelse for, at der skal være rent og ryddet op i klasselokalerne.
- Et nyt multimedia lokale etableres inden sommeren 2007 hvortil der købes kvalitetsmøbler og udstyr.


Siobhan Boll Riordon
Sikkerhedsrepræsentant

Charles Dalton
Skoleleder