Forældrefonden anmoder om penge!

Kære forælder/re til børn i Rygaards skoles danske afdeling.

 Hvad er Forældrefonden og hvem har glæde af den?

Rygaards skoles danske afdelings forældre har for mange år siden oprettet en Forældrefond som har til formål at støtte vores børn i aktiviteter der ikke dækkes af skolepengene, for eksempel:

  • lejrskoler, udflugter og udlandsrejser som arrangeres af de enkelte klasser og deres lærere,
  • aktiviteter på tværs af klasserne, for eksempel den årlige skolepatruljefest på Bakken, hvor vi giver børnene et skulderklap fordi de har stået ude i al slags vejr for at hjælpe vores børn sikkert over vejen
  • enkelte individuelle donationer til de (få) værdigt trængende, som ellers ikke kan deltage i klassens lejrskoler eller udflugter.

Forældrefonden har i de seneste år tæret på de eksisterende midler, og nu er kassen tom. Vi vil fortsat gerne kunne imødekomme så mange ønsker om tilskud til børnenes aktiviteter som muligt, så derfor denne anmodning om bidrag til Forældrefonden.

Man kan bidrage til Forældrefonden på følgende måde:

Et frivilligt, årligt bidrag på for eksempel 200 eller 300 kr. per familie der har børn i den danske afdeling. Større eller mindre beløb er naturligvis også velkomne

Hvordan kan vi betale?

Man kan skrive en check til ”Forældrefonden, Rygaards skoles danske afdeling” eller man kan lægge sit bidrag i kontanter i en kuvert. Begge dele kan afleveres til klasserepræsentanten eller lægges i Det danske Forældreråds ’dueslag’ på sekretærkontoret i hovedbygningen.

Hvis man har en Internet bank eller af og til selv går i banken, kan pengene overføres direkte til Forældrefondens konto i Lån & Spar Bank: Reg. Nr. 0400  Kontonr. 1170039692.

Forældrefonden ser frem til at modtage rigtig mange bidrag til gavn for vores børns aktiviteter på Rygaards Skole

Med venlig hilsen og på forhånd tak

Thomas Krantz
Formand for Det danske Forældreråd