Matematik i første

Systemet

Vi arbejder med systemet ”Matematik i første”, som består af en grundbog og 2 arbejdsbøger. Herudover har eleverne en ekstrabog samt en mappe til kopiark, der udleveres efter behov.

Systemet er bygget op omkring grundbogen. Her præsenteres eleverne for matematikken gennem forskellige billeder. Ud fra et billede tales der med eleverne om den matematik, billedet indeholder. Arbejdsbøgerne hænger tæt sammen med grundbogen. Til hvert billede i grundbogen er der ca. 4 sider i arbejdsbogen. Her findes opgaver, der omhandler den matematik, grundbogen lægger op til. Nogle af opgaverne kan kun løses ved, at eleverne ser på billedet i grundbogen, mens andre opgaver kan løses uden brug af grundbogen.

Øverst på siderne i arbejdsbøgerne findes en markering, som viser, om grundbogen skal bruges til løsning af opgaverne eller ej. En cirkel betyder, at opgaverne kan klares uden grundbog, mens en pil betyder, at grundbogen skal bruges. Tallene ved siden af pilen henviser til den relevante side i grundbogen. Desuden er der af og til kopisider, som knytter sig til grundbogens sider.

Konkrete materialer

Ud over bøgerne benytter vi os af en række konkrete materialer:

Målebånd:                    Måle store ting med
                                    Som tallinje ved plus og minus

Spil:                             LUDO m.m.

Plastikpenge:                ”Købmandsleg”

Centicubes:                   Som hjælp ved plus og minus samt ved antalsbestemmelse.

Spejle:                         Til at finde symmetriske figurer samt spejling.

Brug af computer i undervisningen  

Der er til systemet fremstillet en række edb-programmer. Disse programmer er udviklet til at træne elevernes færdigheder, og som en del af undervisningen vil disse edb-programmer indgå.

Fagligt indhold

I undervisningen er der følgende matematikfaglige indhold:

  • Tallene 1-100 som mængdetal
  • Enere/tiere (forståelse af talsystemet)
  • Rækkefølge
  • Antalsbestemmelse
  • Plus (vandret opstilling uden tier-overgang)
  • Minus (vandret opstilling uden tier-overgang)
  • Relationer
  • Måle
  • Spejle
  • Geometriske figurer (trekant, firkant, femkant og cirkel)
  • Statistik (optælling)
  • Kombinatorik (påklædningsdukke)
  • Sandsynlighed (spil)

Ekstraopgaver

Eleverne har fået udleveret en ekstrabog samt en mappe med opgaver. Disse opgaver arbejder de med i deres eget tempo.