Skolevejledning

Skolevejlederens telefon er 39 47 31 08, hvor man som forældre bedes ringe til og træffe aftale, elever kan blot komme forbi. Lone Brohauges (LBG) kontortid findes under Lærere - Skemaer.

Vejleder: Lone Brohauge

Alle elever skal have en Uddannelsesbog og en uddannelsesplan fra 6. klasse. Vi arbejder i 6. og 7. klasse med klasselæreren som vejleder, men fra 8. klasse og op overgår arbejdet med uddannelsesplanen til skolevejlederen, dog i samarbejde med klassens lærere. Hver elev bliver tilbudt/har krav på  2 samtaler om året, men har en elev behov for mere, aftaler han/hun en tid. Forældrene er også velkomne til at ringe i kontortiden og evt. også komme til en samtale med deres barn. Skolevejlederen er behjælpelig med at skaffe praktikplads i 9. klasse, arrangerer besøg på forskellige uddannelsesinstitutioner, informerer forældre om de forskellige muligheder, der er efter 9. klasse m.m..