Oprindelig blev Rygaard opført som en af de mange udflyttergårde under Bernstorff Slot ved stavnsbåndets opløsning. Siden blev jorden udstykket og gården blev lystejendom for skiftende ejere, der tilhørte det københavnske bourgeoisi.

Således blev Rygaard et af mange statelige landsteder i Nordsjælland. Hovedbygningen blev opført i 1803 som grundmuret bygning i nyklassisistisk stil i én etage med høj kælder og heltag med sortglaserede teglsten. Omkring 1866 blev huset ombygget og forhøjet med yderligere én etage, og efterfølgende blev der opført en tilbygning mod syd i 1886. I 1930 blev ejendommen købt af Sct. Michaelstiftelsen og dele af de tidligere økonomibygninger i bindingsværk blev nedrevet til fordel for opførelse af en katolsk kirke i 1935, der blev suppleret med et stort skolekompleks i 1952.

Ved denne lejlighed blev de tidligere hvidkalkede facader pudset i en brun cementpuds, så alle bygningerne fremstod som en helhed, men derved blev hovedbygningens oprindelige historiske karakter betydelig decimeret.

Hovedbygningens hovedstruktur i øvrigt er i store træk bevaret, som den fremstod efter om- og tilbygningen i 1886. De historiske interiører er delvis bevaret med stukgesimser og fyldningsdøre og fremtræder med betydelige kvaliteter, der gør rummene særlige velegnede til repræsentative formål, men for at yde den historiske arkitektur fuld anerkendelse vil det være nødvendigt at genskabe den oprindelige rumproportionering ved at fjerne de lette skillevægge. Samtidig kunne de eksisterende kontorfunktioner med fordel indrettes mere attraktivt og hensigtsmæssigt, og skolens lærerværelse kunne eventuelt også med fordel indrettes i hovedbygningen.

På grundlag af den bygningshistoriske undersøgelse og en vurdering af den aktuelle bygningstilstand anbefales det, at hovedbygningens facader restaureres og hvidmales, så den igen fremtræder i overensstemmelse med den historiske prægnans, som hovedbygningen fortjener, samtidig med at den historiske udvikling af hele bygningskomplekset bliver umiddelbart forståeligt og den individuelle karakter af de forskellige bygninger bliver mere fremtrædende.

Der er akut behov for restaurering af sandstenstrappen mod haven. Ved en summarisk besigtigelse ser det ud til, at der er behov for nedtagning af hele trappen og nyhugning af en betydelig del af de oprindelige, nedslidte sandsten inden genopsætning.

Trappen mod gården er relativt ny og udført i en kvalitet, der forsimpler bygningens historiske kvalitet. Der har tidligere været en støbejernstrappe, som kan danne inspiration til udformning af en ny trappe, der kan harmonere med bygningens oprindelige arkitektur.

Taget har oprindelig været teglhængt med sortglaserede vingetagsten, men ved ombygningen i 1867 blev taget belagt med naturskifer. Dele af tagfladerne på mellembygningerne er belagt med eternitskifer og tegl, og det tidligere store ovenlysvindue til tagetagen er tildækket. Tagrender og nedløb har tidligere været udført i zink, men er udskiftet til plast. Tagbelægningen bærer i det hele taget præg af nedslidning, og tagkonstruktionen har tidligere været angrebet af husbukke. Desuden er der mistanke om, at der kan være angreb af råd og svamp i tagfoden. Det anbefales, at der påregnes en istandsættelse af tagkonstruktionen og oplægning af nyt naturskifer inden for en nærmere fastlagt årrække. Afhængig af økonomi kunne det vurderes, om det ville være hensigtsmæssigt at foretage en samlet istandsættelse af tag og facader.

Det har stor betydning for kvaliteten af hele bygningsanlægget, at den udvendige belysning og de omgivende arealer fremtræder i overensstemmelse med bygningens arkitektur. Det er ikke tilfældet for øjeblikket. Gårdspladsen er delvis asfalteret og der er udlagt SF betonsten på parkeringsarealerne. Der er trukket el-kabler udvendig til et antal skotlamper, der er opsat tilfældigt på facaderne. Ud mod Bernstorffsvej er der opsat betonstøbte piller med kæder, men toppen på pillerne sidder løst og betonpillerne har ikke den kvalitet, der skulle være kendetegnede for en historisk bygning af Rygaards renommé. Det anbefales, at hele gårdspladsen omlægges som en cour d’ honneur, som det oprindelig var tilfældet, og at der udarbejdes en plan for nyplantning og fremtidig pleje af parken og de øvrige udenomsarealer.

Iværksættelse af de omhandlede arbejder forudsætter en nøje prioritering i forhold til de økonomiske muligheder. Denne rapport udgør et beslutningsgrundlag for vedtagelse af en handlingsplan.

Det er skolens målsætning, at der skabes overensstemmelse mellem kvalitet i undervisning og kvaliteten i de fysiske omgivelser. Det fremgår i øvrigt af undervisningsloven, der trådte i kraft i august 2001, at elever og studerende har ret til et godt æstetisk undervisningsmiljø. Æstetik i grundskolen handler blandt andet om at få vakt og stimuleret børnenes sanser, så de ikke alene kommer ud af skolen med en intellektuel styrke, men også som hele mennesker med en sanselig kompetence. Arkitekturen og de fysiske omgivelser bør derfor have en kvalitet, der fremmer de æstetiske aktiviteter i skolen.

I et tillæg til rapporten er der udarbejdet forslag til temaer, der eventuelt kan bruges som udgangspunkt for undervisningen på skolen med henblik på at skabe større bevidsthed blandt eleverne om skolebygningernes historie og kvaliteter og dermed skabe et bedre æstetisk undervisningsmiljø.