Da ejendommen blev købt af Johannes Werner i 1916 var det kun græsarealet foran hovedbygningen, der fortsat var kultiveret med de afstukne og grusede stier, medens resten af den store park delvis henlå som vildnis med tætte buskadser, gamle træer og vindfælder. Det antages at det oprindelige Rygaard blev anlagt med en fransk have med parterre og bosquetter og vue ud over engene over overdrevene ned mod Øresund (10). De landskabelige kvaliteter i det åbne landskab blev yderligere fremhævet af den lavtliggende ‘Magemosen’, hvor nu Rygaardcentret er bygget. Ifølge matrikelkort af 1810 er haven omlagt som en engelsk landskabshave og udvidet med en lystskov, der strækker sig ned omkring ‘Svanedammen’. I Baron Knuths tid blev der opført drivhuse, og der var antagelig gartneri og frugthave på arealerne ud mod den senere anlagte Niels Andersensvej.

På foranledning af Johannes Werner blev den resterende del af parken omlagt i ‘moderne stil’ i 1920 efter projekt af havearkitekt Birger Errboe. På det tidspunkt var der endnu bevaret en del statuer, søjler og vaser i parken samt en ejersøjle, hvor alle ejernes navne siden udstykningen var indhugget. Det er reminiscenserne af denne plan, der stadig er det bærende i den nuværende park med et stort græsparterre foran hovedbygningen og de store træer på den afrundede græsplæne ud mod Niels Andersensvej. Den tidligere rosenhave omgivet af klippede taksthække og en mindestøtte er ligeledes bevaret, men de tætklippede hække, der skulle danne et afgrænset haverum, har fået lov at vokse og et tilskoddet haveskur bliver ikke anvendt. På den tidligere tennisbane er der nu udbygget med nye skolebygninger, ligesom frugthaven i det sydvestre hjørne af parken er tilbygget med en nyere skolepavillon.