Torkel Baden havde været tilknyttet Det Kgl. Videnskabernes Selskab, og havde derigennem været engageret i opmålings- og kortlægningsarbejde. Det var blandt andet baggrunden for at han blev ansat som godsforvalter på Bernstorff Gods og blev ansvarlig for gennemførelsen af jordreformerne på godset som de første i landet. Selv fik Torkel Baden Gavebrev af 15 marts 1766 på jord i Ryvangen som anerkendelse for arbejdet med at forbedre fæstebøndernes dårlige forhold og for at forestå udskiftningen (4). Han opførte den nye Ryegaard i de efterfølgende år i bindingsværk med stråtag. Taksationsforretningerne giver en detaljeret beskrivelse af gårdens disponering og indretning, der har haft en kvalitet, der adskiller den fra en helt almindelig bondegård blandt andet på grund af ‘gipsede lofter’ i de repræsentative rum. Økonomibygningerne lå vinkelret på Bernstorffsvej og mellem de to længer var gårdspladsen hegnet ud mod vejen med stakit og to ‘halve porte’. Hovedbygningen lå midtfor, tilbagetrukket fra vejen i overensstemmelse med bygningernes nuværende hoveddisposition.

Som statsminister havde Bernstorff gode forbindelser overalt i Europa og interesserede sig for de internationale strømninger inden for kunst og litteratur. Den tyske digter F.G. Klopstock fik et livsvarigt stipendium i Danmark og fik stor indflydelse på den unge digter Johannes Ewald, der også fik støtte af Bernstorff. I sommeren 1770 boede digteren Johannes Ewald en tid hos Torkel Baden på Ryegaard, hvor han ‘ laa paa Landet derude’ og omgikkedes Klopstock og den litterære kreds omkring ham. Senere på efteråret kom han tilbage som rekonvalcent indtil foråret 1771 og hans omgang med ‘almuen’ på landet og naturiagttagelserne fra egnen omkring Ryegaard blev inspiration for hans digtning. Wegner beskriver en høj i parken kaldet ‘Johannes Ewalds Høj’, der var omgivet af 100-årige gamle træer og hvorfra der var den videste udsigt:..’ofte har Ewald dvælet her og med Udlængsel i Sindet skuet ud over Sundet med dets forbisejlende Skibe’ (5) og han foranledigede opstilling af en mindesøjle i parken med marmorvase og rose, der bar Ewalds navn, men den er åbenbart nu forsvundet.

Badens bror, der blev rektor i Helsingør, var også gæst på Ryegaard og de to brødre diskuterede..’hvorledes man i Skolerne kunne bibringe Bondestanden de første Begreber om Bondens Pligter som Menneske og Borger og indprente ham Agtelse og Kærlighed for sin Stand’. Diskursen resulterede bl.a. i udgivelse af Moralsk og politisk Katekismus for Bønderbørn, der blev uddelt til Godsets børn så længe Torkel Baden var Godsforvalter (6).